Om din behandler

Jeg hedder Michael og kommer med mange års erfaring fra et farvestrålende liv og mere end 30 års erfaring som psykomotorisk terapeut, kombineret med erfaringer fra andre fagområder.

Jeg arbejder kropsterapeutisk ud fra en forståelse af hjernens tredeling i en sansende, følende og en tænkende hjerne.

Mit terapeutiske arbejde har primært fokus på de førbevidste aktiviteter i den sansende del af hjernen. Derfor spørger jeg mere ind til, hvad du kan mærke i kroppen end hvad du føler, og hvad du tænker.

Baggrund

  • Psykomotorisk terapeut siden 1988
  • Rådgiver i klinisk sexologi siden 2014
  • Efteruddannelse i Psykomotorisk Stress- og Traumebehandling siden 2019 med fortsættelse i 2020
  • Egen praksis med psykomotoriske behandling og sexologisk rådgivning og terapi (enkeltpersoner og par) siden 2014
  • Underviser i klinisk sexologi siden 2017
  • Censor på psykomotorik-uddannelsen siden 2018
  • Blogger om seksualitet og samliv på lystentillysten.dk

Jeg er gift med psykolog Inge Loua og sammen tilbyder vi parterapi, som du kan læse mere om på elskeriet.dk